’Det er vigtigt at vise folket, at Gyldent Daggry ikke kan være i parlamentet, fordi de dræber folk’

(Artiklen: Rasmus G. Svaneborg, Information, 10/2/2017)

Den årelange retssag mod det græske højrenationalistiske parti Gyldent Daggry har nu gennemgået tre sager: to overfald og et mord, som menes at være begået af partimedlemmer og koordineret direkte med partitoppen. Alligevel er partiet fortsat Grækenlands tredjestørste.

ATHEN – Retssalen i det centrale Athen svinger sig i en rundbue i stil med det antikke græske amfiteater med en gang ned gennem midten, der deler tilskuerrækkerne op.

Til venstre sidder flere end 50 kommunister, der er mødt op i solidaritet med en kammerat, der skal vidne om et overfald. Til højre sidder Gyldent Daggry-medlemmer, -advokater og -støtter. De udgør en langt mindre tilhørerskare end kommunisterne, men de er under heftig politibevogtning.

Sagen drejer sig om to fagforeningskommunister, der nær havde mistet livet i et overfald. Retssagen skal forsøge at fastslå, om gerningsmændene handlede på ordrer fra partiets top, som anklagen lyder på.

En af tilskuerne er den 23-årige Despina Tsolissou, der er medlem af kommunisternes ungdomsparti. Hun er mødt op i retten for at vise sin støtte til vidnet, der er hendes partifælle.

»Det er meget vigtigt at vise, at Gyldent Daggry er et kriminelt parti, som er i parlamentet. Og det er vigtigt at vise folket, at de ikke kan være i parlamentet, fordi de dræber folk,« siger hun med henvisning til en anden af de sager, der kører mod partiet ved retten.

Omkring to kilometer fra retssalen sidder talsmanden for Gyldent Daggry, Ilias Kasidiaris, på partiets kontor i det græske parlament. Ifølge ham er retssagen løgn fra ende til anden og ulovlig. Han ser den i stedet som et komplot fra den tidligere regering og statens side for at forhindre Gyldent Daggrys fremmarch blandt vælgerne.

»Det er umuligt for parlamentsmedlemmerne at vide, hvad alle partiets fans og vælgere, hvilket er en halv million, gør. Men der er ingen beviser mod parlamentsmedlemmerne. Jeg vil ikke tale om det mere, for du må selv tage til retten og se,« siger han og kalder dagens vidne for en »løgner«.

Tredjestørste parti

Gyldent Daggry står midt i en årelang kamp. Længe gik det godt for partiet, der begyndte som en nationalistisk bevægelse og under finanskrisen og de hårde hjælpepakke-forhandlinger med EU  opnåede knap syv procent af de græske stemmer, pladser i parlamentet og status som landets tredjestørste parti.

Men i 2015 blev hele partitoppen og de fleste parlamentsmedlemmer fængslet. De blev sigtet for at være en del af en kriminel organisation, hvor partitoppen skulle være vidende om, og i visse tilfælde hjernen bag, voldelige overfald på minoriteter og politiske modstandere udført af tæskehold.

En af de mest skelsættende episoder var mordet på den græske rapper Pavlos Fyssas i 2013, som angiveligt blev begået af medlemmer af partiet, og som vakte genklang i hele Europa.

I Danmark vandt Gyldent Daggry en del omtale, da Danskernes Parti i 2015 inviterede grækerne til Folkemødet på Bornholm. Dengang var retssagen mod partiet endnu i sin begyndelse.

Nu har anklagerne gennemgået tre sager ud af en liste på op mod 100 punkter, som retten en for en arbejder sig igennem på vejen mod den endelige dom: Kan det fastslås rent juridisk, at partiet Gyldent Daggry er en kriminel organisation med mord og brutale overfald på samvittigheden?

Ifølge en af advokaterne på anklagernes side er der begyndt at tegne sig et tydeligt billede af partitoppens indflydelse på tæskeholdenes overfald.

»Der er åbenlyst et mønster nu, som beviser beskyldningerne mod lederne af Gyldent Daggry. Retten har hørt om tre angreb, og gerningsmændene bag angrebene var bataljoner fra Gyldent Daggry. Det var ikke bare medlemmer af Gyldent Daggry (som en tidligere forklaring lød, red.), hvilket vi allerede vidste og ingen tog seriøst. Det var bataljoner styret af organisationen selv,« siger anklager Thanasis Kampagiannis.

Havneområdet Perama

På trods af retssagen og fængslingen formår Gyldent Daggry fortsat at lukrere på arbejdsløsheden i Grækenland og vinde opbakning i befolkningen. Et af de steder, hvor partiet har vundet størst indpas, er havneområdet Perama i udkanten af Athen.

I taxaen på vejen dertil udbryder chaufføren med et nervøst smil »nazis«, da vi spørger ham til befolkningen i området.

Den lille forstad er bygget op omkring skibsværfter, men finanskrisen har taget hårdt på skibsindustrien. Hvor bugten tidligere var pakket med skibe, ligger der nu kun enkelte potentielle kunder til kajs.

Et af skibene på havnen er en kolossal yacht, der er trukket på land og nu balancerer på nogle små betonstøtter. Den ejes af en græsk rigmand, der bor i Caribien halvdelen af året, fortæller værftets manager. Yachten skal blot have en overfladisk behandling, ligesom de fleste andre af de skibe, arbejderne får at makke med. På grund af sparsomme opgaver har virksomhederne set sig nødsaget til at sætte arbejdernes løn ned, fortæller manageren videre, mens han peger ud over havet og nostalgisk beretter om alle de skibe, der plejede at ligge i kø for at komme ind til de græske havnearbejdere.

Han tilskriver det de lavere lønninger og manglen på arbejde, at Gyldent Daggry har hvervet flere og flere medlemmer i Perama.

»Arbejderne er lettere at manipulere,« siger han og forklarer det med, at de er desperate for at få job og indtægter igen.

Gyldent Daggry er synlige i området med et kontor på hovedgaden. Dagen forinden har partimedlemmer angiveligt startet en slåskamp på en lokal skole, fordi skolen vil optage flygtningebørn.

Det er også i dette område, at de fleste angreb i retssagen mod partiet har fundet sted.

Anklageren: nynazister

I anklager Thanasis Kampagiannis’ øjne er der ingen tvivl om, at Gyldent Daggry er et neonazistisk parti, hvor ledelsen har beordret overfald på hans klienter – en gruppe egyptiske fiskere, som i september 2013 blev overrasket af et tæskehold, mens de sov, og overfaldet med jernkøller.

Fra sit skrivebord i Athen fortæller han om mønsteret i de tre sager, retten hidtil har behandlet: mordet på rapperen Pavlos Fyssas og to overfald på egyptiske fiskere og kommunister fra fagforeningen.

»De organiserede angrebene på SMS, de samledes i organisationens kontorer, og de havde en plan om, hvem de skulle angribe hver gang. Flygtninge, antifascister eller folk med andre ideologiske holdninger end dem selv.«

Overfaldene i Perama karakteriseres af, at de begås af »bataljoner« på op mod 50 bevæbnede mennesker, de kun varer få minutter og rammer mindretallige, uforberedte og ubevæbnede ofre. Under dagens vidneforklaring i retten kommer det frem, at der havde været sms- korrespondancer mellem et højtstående medlem af partiet og tæskeholdet.

»Han kendte ikke blot til overfaldet, før det skete, men havde en online kommunikation med de mennesker, der var til stede ved overfaldet,« siger anklageren og tilføjer, at en af sms’erne lød: Vi massakrerede dem.

Thanasis Kampagiannis betegner sig selv som en stolt aktivistisk antifascist, der kæmper mod Gyldent Daggry, og fortæller, at de politikere, der er anmeldt i sagen, får tildelt advokater af staten på grund af deres status som parlamentsmedlemmer.

De overfaldne fiskere og kommunister får derimod ikke en krone i støtte til retssagen og er derfor afhængige af, at advokater som ham vil arbejde pro bono for deres sag. Han forventer selv at komme til at knokle med sagen i hvert fald over et år endnu.

»Det er en lang sag med et meget ambitiøst mål. Målet er ikke kun at dømme de folk, der har udført kriminaliteten, ikke kun de mennesker, der stak Pavlos Fyssas, de, som forsøgte at myrde de egyptiske fiskere eller kommunisterne. Sagen er at forene alle sagerne for at udstille hele lederskabet i naziorganisationen Gyldent Daggry,« siger Thanasis Kampagiannis. Han er sikker på, at Gyldent Daggry nok skal få sin dom, og han vil gå efter fængselsstraffe på over 20 år til lederskabet.

Partitoppen: De lyver

Tilbage hos Gyldent Daggry i parlamentet får vi anvist en stol over for talsmanden Ilias Kasidiaris. Ud over talsmanden rummer lokalet en høj skaldet mand med brede skuldre, stram T-shirt, sorte militærbukser og fuldskæg. Og en anden mand, der med sit skulderlange krøllede hår, sirlige moustache og solbrun hud ligner Metallicas guitarist fra 80’erne, Kirk Hammet, men som viser sig at være Gyldent Daggrys landbrugsordfører.

Ilias Kasidiaris sidder under et stort flag med partiets logo. Ilias Kasidiaris har selv, hvad der ligner et skævvridet hagekors tatoveret på sin venstre arm. Hans sorte T-shirt strammer over hans muskuløse skuldre og arme.

Der findes videooptagelser af ham, der gik viralt i 2012, hvor han overfalder en debatmodstander i et græsk tv-program.

»We want greece to belong to greeks,« fortæller han om partiets politiske vision.

Det er partiets officielle politik, at medlemmerne kun udtaler sig på græsk. Men da tolken er blevet syg, går Ilias Kasidiaris med til at gentage sine sætninger på engelsk, umiddelbart efter at han har sagt dem på græsk.

Under interviewet trækker han en bog frem, som han har skrevet om sin tid i fængsel. Han sad sammen med resten af partitoppen i specialfængslet Korydallos, da sagen mod partiet begyndte, og partiets politik måtte føres ud i livet med telefoner bag tremmerne.

Blandt de græske bogstaver på bogens omslag står Ilias Kasidiaris i bar overkrop bag tremmer og kickbokser mod en pude bag tremmer. Hans venstre overarm med den hagekors-lignende tattovering vender direkte mod læserens blik. Bagsiden prydes af billeder af en smilende Ilias Kasidiaris i håndjern, der eskorteres af to store betjente med elefanthuer på, og en Kasidiaris, der med pilot-solbriller og nedknappet skjorte går med strakt arm skråt foran sig og smiler.

Også anklagerens sms-beviser fra de voldelige bataljoner til partiets top, kalder han for pure opsind. I sin iver efter at mane spørgsmålet til jorden glemmer han dog partiets politik og slår direkte over i engelsk:

»Nej, nej, nej, nej, nej, du er forkert på den. Der er ikke nogen beskeder som dette, intet overhovedet. Kan du sige noget mere specifikt? For jeg kender alle beviserne, og der er ingen beskeder,« siger han, inden han indser sin sprogfejl og hurtigt slår over på græsk.

»Jeg sagde lige det samme på græsk,« tilføjer han.

Inde i systemet

Efter dagens retsmøde søger dommerne videre efter beviser, der kan forbinde gerningsmændene med Gyldent Daggry, og selv tilskueren Despina Tsolissou er i tvivl om, hvorvidt partiet bliver kendt skyldigt.

»De er racister, som tæsker kommunister og udlændinge. Landet ved, at det var Gyldent Daggry, men teknisk set er retten endnu ikke sikker,« siger hun og fortsætter.

»Jeg håber, at de ender i fængsel, men jeg er ikke sikker på det. Flere siger, at Gyldent Daggry er meget tætte med politiet, og at politiet hjalp dem med ikke at blive fanget den nat med overfaldet. Jeg kan se, at Gyldent Daggry er inde i systemet,« hævder hun.

Der forventes først at falde dom i sagerne om op til to år.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *